Dansk DKW Clubs bestyrelse:

Formand:
Per Hegaard Larsen, 86 47 48 31 p.hegaard@tdcadsl.dk - Overrordnet ansvar og forsikringer, motorcykler og biler.

Næstformand:
Hans Lindegaard, 45 89 14 96 enrum@worldonline.dk - Løbskonsulent øst

Kasserer:
Hans-Willy Rasmussen, 54 43 46 45 hwbr@nanet.dk - Klubregnskab, ind- og udmeldelser, kontingentindbetaling.

Bestyrelsesmedlem: 

Bestyrelsesmedlem:
Flemming Søe Pedersen, 74 83 37 02  flsoe@dbmail.dk

Bestyrelsesmedlem:
Henrik Hjorth, 40 45 03 35, dkwifahen@msn.com

Bestyrelses-suppleant:
Preben Boisen, 57 52 50 40 gcb@webspeed.dk

Restaureringskonsulenter med mere:

Motorcykler: Poul Erik Sejersen, 86 95 01 08 sejersen@bakkegaarden.dk

Biler, Auto Union: Arno Werner, 56 38 18 19

Biler, IFA/Wartburg/Klubbens specialværktøj, bladarkiv,salg gamle numre og bladbytte: Hans-Willy Rasmussen, 54 43 46 45 hwbr@nanet.dk

Håndbogsarkiv for MC og biler: Per Hegaard Larsen,  86 47 48 31 p.hegaard@tdcadsl.dk

Redaktør for "Skylleporten": Lars Larsen: 29 26 61 72 dkw.lars.larsen@bknet.dk eller til store billeder/filer: lchrlarsen@gmail.com

Webmaster:
Jan Kjærsgaard:  2976 5016 dkw-nz-500@hotmail.com
Christian Thaysen Egebæk: 22 87 57 22  dkwklub@gmail.com

Præsentation af bestyrelsen:

Formand: Per Heegard Larsen

Jeg er 42 år. Jeg bor ca. 20km. nord for Randers på et lille husmandssted mellem Hald og Gjerlev, sammen med Helle Thrue.

Til daglig arbejder jeg som pladesmed hos Mazda i Randers. Jeg har været medlem af klubben siden 1981, og jeg har siddet i bestyrelsen siden 2002.

Af køretøjer har jeg både biler og motorcykler, før- og efterkrigs, og alt mulig andet, som DKW også har lavet.

Jeg prøver gerne at hjælpe med såvel tekniske som reservedelsproblemer.

Næstformand: Hans Lindegaard

Jeg er 63 år og på efterløn, så jeg har mulighed for at afse tid til klubarbejdet.

Jeg har de sidste 11 år været selvstændig automatoperatør (vareautomater), men jeg synes, at det er mere interessant at skrue på biler. Min første bil var en hvid DKW F12 købt i 1964, og den bil har jeg aldrig kunnet slå ud af hovedet, så jeg har fra Sverige importeret og indregistreret en flot DKW F12 fra samme år.

Min mærkesag for klubben er så vidt muligt at få registreret alle medlemmernes e-mail adresser. I vil via e-mail blive bedre orienteret om begivenheder og tilbud, som måske ikke når at komme med i Skylleporten, ligesom vi langt nemmere vil kunne mobilisere køretøjer til klubarrangementer og officielle begivenheder, hvor vi med fordel vil kunne gøre opmærksom på vores klub. Desuden vil vi kunne nedbringe klubbens portoudgifter, som er en tung post på budgettet.

Der skal dog gøres opmærksom på, at det på ingen måde er tænkt eller vil blive brugt som en afløser eller erstatning for Skylleporten.

Send mig en e-mail på adressen enrum@worldonline.dk som tegn på jeres gode vilje.

Kasserer: Hans-Willy Rasmussen

Jeg er 48 år og blev medlem af Dansk DKW Club i Januar 1977. Jeg har været kasserer fra 1986 til 1997 og igen fra 2001 og er stadig kasserer.

Min interesse for  totakt og DKW stammer helt fra barn af, da havde min far en DKW F91 varevogn, senere en Wartburg 311 og en Trabant P 50. Samtidig havde min farbror en DKW F93 og en AU 1000 S. Min første totakter var min fars Trabant P 50,  som jeg fik da jeg var 11 år, den kørte jeg med på min morfars gård.

Da jeg var 15 - 18 år købte jeg en del motorcykler, som jeg lavede og solgte videre, der var f.eks. DKW, NSU, Victoria, Ardie og Husquarna. Min første bil på plader blev en DKW Junior de Luxe, som jeg købte i 1976, derefter købte jeg en DKW F 102 og en AU 1000, jeg har også haft en AU 1000 Universal, en AU 1000 SP, en DKW Munga, en DKW Junior, og 2 Wartburg 311 og flere Wartburg 353 og nogle MZer. I øjeblikket har jeg en Auto-Union 1000 1958,en Wartburg 311 1960, en MZ-es 150 1972 og en Kreidler Floret 1973.

Bestyrelsesmedlem:

Jeg er 43 år og jeg arbejder som lærer på Kibæk skole. Kibæk ligger lidt sydvest for Herning.

Min indgangsvinkel til DKW-Klubben er, at min først bil overhovedet var en lyseblå DKW Junior standard fra 1961. Egentlig skulle min første bil have været en folkevogn, men efter med interesse at have læst utroligt mange af FDMs prøvekørsler, fandt jeg ud af, at teknikken i DKW’erne var ualmindelig spændende. Kun få enkle dele drejer i motoren og så var den lavet med tysk grundighed.

Senere købte jeg en DKW F 12 af Per Larsen. I 80’erne blev der solgt en del Wartburg i Danmark, så min nysgerrighed gjorde, at jeg måtte have mig en Wartburg 353 W. Den havde kørt 19.000 km da jeg købte den, og den smuttede blandt andet til det genforenede Tyskland i juli 1991.

Jeg har altid ønsket mig en Auto Union 1000 S coupé, så jeg begyndte at lede efter en for 4-5 år siden. Det var svært. Først fandt jeg en, der kunne bruges til stumper, den var fra 1960.

I april 2003 fandt jeg en 1000 S coupé i det svenske bilblad Classic Motormagasin. Efter flere mails frem og tilbage mellem Kibæk og Kolsva, som ligger på linje med Vesterås, besluttede jeg mig for, at køre op og se på modellen. Jeg var nogenlunde klar over bilens stand, og det holdt stik, da jeg så den. Jeg besluttede at bilen skulle med til Danmark. Det kom den så – kørende på egne fire hjul.

Lars og Per Larsen og Steen Banke har hjulpet mig med få den i god og køreklar stand, så Statens Bilinspektion kunne sætte sit laksegl på registreringsattesten.

Bestyrelsesmedlem: Flemming Søe-Pedersen

Jeg er 43 år gammel. Familiefar til 2 piger på 13 og 15 år. Er gift med Janne gennem 19 år.

Vi bor i det Sønderjyske i en by som hedder Agerskov. Jeg er uddannet VVS montør i 1983. Jeg er i dag ansat som kvalitetsansvarlig i en af Sønderjyllands største VVS installationsforretninger.

For omkring 5 år siden købte jeg en RT200-2 . Kort tid efter købte jeg en RT 200 VS som jeg i dag er i gang med at restaurere. Men som I også ved, så tager det bare lang tid.

Grunden til, at det blev en DKW MC, er jo nok, at man kan komme til den for penge. Og så fylder den jo ikke så meget som en bil. Jeg må indrømme, at jeg har ikke meget forstand på hverken bil eller MC.

Jeg har været formand i vores lokale spejdergruppe Agerskov Ravne trop og flok  i 6 år. Er stoppet på grund af en 6 års regel, så jeg må ikke være formand mere. Derefter har jeg startet Agerskov Brændevinslaug op for cirka 4 år siden. Det er en brændevinslaug for natur - ædruelige personer. Yderligere er jeg medlem af Aabenraa Fotoklub.

At fotografere  interesserer mig meget, så I kan være sikker på, at jeg har et kamera med til DKW arrangementer.

Til slut vil jeg sige, at de ting jeg har deltager i, har været en fornøjelse for mig. Jeg håber derfor, at jeg kan bidrage med noget, som også kan være til gavn for DKW klubben.

Bestyrelsesmedlem: Henrik Hjorth

Lige et par ord om mig selv.

Jeg har været medlem af Dansk DKW Club siden 1983. Har været med på utallige arrangementer og på den måde tilegnet mig en ustyrlig masse dejlige oplevelser. Jeg håber det kan fortsætte nogle år endnu. Jeg har også selv været arrangør nogle gange. Jeg ejer 2stk Wartburg 353, og en IFA F8. Dog har jeg lige solgt min DKW 1000 Universal, jeg har også haft en RT 175. I øjeblikket er jeg i gang med en større renovering af min IFA, der samtidig ombygges fra limousine til cabriocoach.

Jeg er også igang med ombygning af vores sommerhus.

Jeg kørte min første DKW i 1968. I 9 år boede jeg i Sverige, og der kørte jeg også DKW 1000 SP. Så lidt har jeg haft med DKW at gøre.

Bestyrelses-suppleant: Preben Boisen

Jeg så dagens lys i vintermørket den 19.02.1937 i Vamdrup.

Det første, jeg erindrer om biler, var, når jeg sad på bagsædet på tur, sammen med min mor og storesøster, med min far som chauffør. Det var i en Ford T. Det næste i min hukommelse var lige før II verdenskrig i 1939 en flot Ford A 1929 med Briks Boddy karosseri, som kom i stedet for Ford T'en. Under krigen fra 40 - 45 sad jeg tit ude i garagen i bilen og drømte, at jeg kørte i den. Jeg var allerede dengang bidt af en gal bil.

Det at køre har altid for mig været en leg,. Jeg husker en aften som 10-årig, mine forældre havde været på Sjælland. De syntes, de ville prøve at køre i tog - for en gangs skyld - men på hjemturen var der et længere ophold i Kolding. Det ville min far ikke vente på, så han ringede hjem for at blive hentet.

Der var kun mig hjemme. "Godt", sagde han. "Tag min hat på og en pude at sidde på, så kører du bare ud og henter os." Der var 15 km til Kolding. Jeg nåede stationen og beskeden jeg fik af min far var. "Nu har du kørt herud, så kan du også køre hjem".

I mit hjem blev der skiftet biler, som tiden gik. Eksempelvis: Ford Pilot V8 1947, Ford Zephyr MARK I 1952. Disse biler kørte jeg en del i - både uden og med kørekort.

I 1953, som 16-årig, fik jeg traktorkørekort, så kunne jeg køre lovligt på traktor. Årene gik og jeg længtes efter at blive 18 år, så jeg selv kunne få bil. Jeg tyv-startede i 1954 med en Lambretta Scooter, for øvrigt noget værre lort.

Vinter 1955 fik jeg kørekort til motorcykel og bil, pris 176,00 kr. i alt. Det år købte jeg min første bil, en EMW 340 Sedan årgang 1953. På samme tid havde jeg også motorcykel, en B.S.A. Golden Flash 650 dobbelt twin samt en Goggo scooter.

I september 1956 blev jeg indkaldt til militæret i Padborg-lejren. Lejren lå så langt ude i det øde, så rygtet gik, at prisen for at se bagskærmen af en damecykel var 10 kr.

Efter 3 måneder blev jeg forflyttet til Århus på Vester Allés kaserne og var tilknyttet kørselssektionen. Jeg blev udtaget til chauffør for Obersten ved Jyske trænregimentet og fik udleveret en Humber Hawk personvogn, senere en ny Ford Zephyr Mark II. Det var en dejlig tid ved militæret med mange interessante oplevelser.

Min hang til veteranbiler er jeg nok født med. Helt fra jeg var ganske lille kunne jeg falde i staver ved synet af en sådan. Mit første køb var i 1960 en BMW 320 fra 1939  2 dørs Cabriolet. Jeg havde den stående på gården i mit fødehjem, som min ældste bror havde overtaget. En dag, jeg kom hjem for at se til klenodiet, var den væk! Min bror havde solgt "det gamle lort", som han sagde: "Du får den jo alligevel aldrig lavet." På det tidspunkt kørte jeg i en Ford Zephyr Mark II Automatic.

I 1964 tog jeg kørelærer eksamen og startede som kørelærer i Kolding. Som skolevogn købte jeg en Toyota Crown Sedan. Det var nok en af de første af den slags, der var solgt her i Danmark. Det var en virkelig god og solid bil, som var let for eleverne at køre. Den havde en størrelse, så den også kunne benyttes til elever, der skulle tage erhvervskørekort. Jeg har senere fundet en magen til, i meget fin stand og samme årgang.

Tiden gik hurtigt og gør det stadig. I 1965 blev jeg gift, og så blev det med gamle biler lagt på hylden i en årrække, der skulle nye biler til. Erhvervslivet skulle passes, familien blev forøget med to piger og en dreng, der var travlhed både ude og hjemme.

I 1970 flyttede vi til Sjælland, så der blev efterfølgende kørt mange ture på familiebesøg til Jylland. En dag i 1972 på en af disse ture, stod der på storebæltsfærgen en Borgward Isabella 1961. Den faldt jeg  pladask for. Hvordan får jeg fat i den, tænkte jeg. Da vi skulle fra borde, kom et ældre par og satte sig ind i bilen. Jeg gik hen og fortalte dem om min interesse for bilen og gav dem mit visitkort med tlf. nr.

Et par år efter fik jeg en opringning, hvor de fortalte, at manden, der ejede bilen, var død, og at bilen skulle sælges. Jeg købte bilen, som stod i Odense. Det var starten på mit veteraneventyr.

Jeg har flere forskellige biler, men der er ingen, jeg foretrækker frem for andre. Jeg synes, de er noget særligt hver for sig. En ting mere, jeg sætter meget pris på, er de forskellige mennesker i de respektive veteranbil klubber. Det er interessant - spændende og sjovt, at have ligesindede, som har samme interesse for bevaring af vores klenodier.